Nyhedsoversigt

30.06.2020 - Nyheder

TORM sparer tid med remote DNV GL-surveys med data fra SERTICA

Tankskibsrederiet TORM importerer data fra vedligeholdssystemet SERTICA til DNV GL og kan dermed digitalisere surveys og forbedre performance.

Torm

DNV GLs Machinery Maintenance Connect (MMC) gør det muligt, at præsentere vedligeholdelsesdata fra SERTICA i et digitalt dashboard, hvilket betyder at skibsinspektøreren ikke behøver at gå ombord på hvert enkelt skib. De fleste surveys, bortset fra de årlige, mellemliggende og specielle surveys kan nu blive udført remote og mere effektivt med besparelser på tid og rejseudgifter.

Danske TORM er førende i denne remote fremgangsmåde, og i dag forbereder DNV GL surveys før selve inspektionen gennem SERTICA.

Sean Roberts, PMS Project Manager hos TORM fortæller: “Vi forbereder nu vores inspektioner digitalt ved at uploade data forud for en inspektion. Eftersom al data er tilgængeligt i SERTICA har det vist sig at være relativ let, da det kun kræver at vi opsætter en rapport i SERTICA, som sendes til DNV GL.”

Jesper Achard Henriksen fra Logimatic forklarer: “TORM uploader vedligeholdelsesdata til MMC gennem vores Analytics modul i SERTICA. Typisk inkluderer disse data jobhistorik på klasse relaterede jobs. SERTICA overfører automatisk klasse relevante data i et planlagt interval.”

TORM har uploadet vedligeholdelsesdata fra de seneste fire år, og opdaterer data hver uge. Den ugentlige rapport sendes automatisk til DNV GL, og indeholder information så som skibets navn, komponentklassekode, jobbeskrivelse, jobhistorik, driftstid og forfaldstid.

Rolf Petter Hancke, Project Manager Digital Class hos DNV-GL fortæller: “Når vedligeholdelsesdata er tilgængelige i vores dashboard, kan vi udføre remote vedligeholdelses-surveys af hele TORMs flåde på én gang, og dermed spare tid og reducere afbrydelser af den daglige drift.”

Disse dashboards erstatter den indledende og årlige MPMS-survey ombord, og giver et komplet overblik over al klasse-relateret vedligehold, herunder både udført og forfaldne. TORM kan tilgå data i realtid for at oprette en vedligeholdelsesplan, og kan sammenligne søsterskibe til optimering af performance.

Facts omkring DNV GL

  • Grundlagt i 1864
  • Verdensførende klassifikationsselskab
  • Hovedsæde i Høvik, Norge
  • 12.000 medarbejder i over 100 lande på verdensplan
  • Tilbyder klassifikation, teknisk forsikring, software og selvstændig ekspertrådgivning til den maritime-, olie & gas- og energiindustri.

Facts omkring Logimatic

  • Dansk softwarevirksomhed grundlagt i 1987
  • 120 medarbejder i Danmark, Chile og Singapore
  • Specialiseret i maritimautomation og softwareudvikling, integration og dataoverførsel
  • DNV GL certificeret i DS/EN ISO 9001:2015 siden 1998

Facts omkring SERTICA

  • Fleet Management system lanceret i 1991
  • Benyttes af rederier vi hele verden og er ombord på 1300 skibe
  • Optimering af vedligehold, indkøb, HSQE og performance