Nyhedsoversigt

23.04.2024 - Nyheder

Pantheon Tankers Management og Alpha Gas tager RINAs SERTICA digitale logbøger i brug.

Pantheon Tankers Management og Alpha Gas har besluttet at implementere RINAs digitale logbøger for at modernisere og effektivisere logbogsregistrering på tværs af deres flåder.

Digitale logbøger repsæsenterer et tydeligt skifte fra deres forgængere på papir. Udover at mindske besværet for besætningen med manuel indtastning, sikrer de også større nøjagtighed og integritet af data. Denne transformation er særlig vigtig i en industri, hvor præcisionen af indtastning af logbogsdata er afgørende for overholdelse af internationale regler og for operationel analyse.

Pantheon Tankers Management og Alpha Gas’ beslutning om at implementere elektroniske logbøger er i tråd med gruppens strategi om at omfavne digitalisering. Ved at udnytte en række digitale værktøjer og platforme på tværs af aktiviteter sigter gruppen mod at forbedre operationel effektivitet og samtidig styrke support til skibe og afdelinger.

Michalis Kontaratos, Financial Advisor & Corporate Strategy for Pantheon Tankers Management og Alpha Gas, udtalte: “Overgangen til elektroniske logbøger blev initieret af vores proaktive interne processer som sigter mod operationel effektivitet. SERTICA giver os fleksibilitet til at vælge specifikke logbøger og sikrer en problemfri integration om bord med en nem installationsproces. Dets brugervenlige interface gavner både vores besætning og kontorpersonale.”

Lars Riisberg, RINA Digital Solutions Executive Vice President, kommenterede: “SERTICA Logbog mindsker ikke kun risikoen for menneskelige fejl, men forbedrer også den strategiske beslutningsproces med mulighed for at basere handlinger på baggrund af dataanalyse. Det er også et alsidigt værktøj, hvor eksempelvis SERTICA Oil Record Book (ORB) kan tilpasses hver enkelt skibs unikke egenskaber.”

Partnerskabet mellem Pantheon Tankers Management og Alpha Gas og RINA har fokus på træning af besætningen for at sikre en problemfri integration og en effektiv brug af digitale logbøger på tværs af flåden.

Kontaratos konkluderede: “Vores mål er at sikre, at alle teammedlemmer er dygtige og komfortable med det nye digitale logbogssystem, så vi kan udnytte denne teknologi fuldt ud.”

Pantheon Tankers Management ejer en alsidig flåde på 39 skibe til transport af råolie og produkter, herunder 9 VLCC’er, 9 Suezmax’er, 7 Aframaxes og 14 MR-skibe, hvilket demonstrerer operationel excellence og markedstilpasningsevne. Alpha Gas, der specialiserer sig i LNG-skibshåndtering, opererer en flåde på 8 LNG-skibe. https://www.pantheontankers.com/ & www.alphagas-sa.com