Nyhedsoversigt

14.01.2021 - Nyheder

Når hurtigfærgen Lilleøre mellem Aarhus og Samsø bliver sat i drift til April er det med SERTICA ombord.

Blue ship sailing at sea between Hou and Aarhus with blue sky

Samsø Rederi investerer i vedligeholdssystemet SERTICA til Prinsesse Isabella, som i dag sejler mellem Hou og Sælvig, samt hurtigfærgen Lilleøre, der indsættes mellem Aarhus og Samsø til April 2021.

Samsø Rederi vælger at udskifte det nuværende vedligeholdssystem på Prinsesse Isabella med SERTICA i forbindelse med idriftsættelse af den ny hurtigfærge Lilleøre.

Per Nymann, Teknisk Chef hos Samsø Rederi, fortæller: ”Som livline til Samsø er det vigtigt for os, at vi har en sikker og effektiv drift. Med et system som SERTICA kan vi planlægge og optimere vedlighold digitalt og simplificere interne arbejdsgange med mobile apps.”

Hans Christian Jensen, Salgschef hos Logimatic, tilføjer: ”I sidste måned var jeg på besøg på Prinsesse Isabella for at underskrive salgskontrakterne og gav samtidig en 5 minutters undervisning i brug af SERTICA appen. Der skal faktisk ikke mere undervisning til, for det er jo meningen det skal være let.”

Christian Damhøj Jensen, Chief Engineer ombord på Prinsesse Isabella er enig og uddyber: ”Appen er faktisk overaskende smart og det skal være dead-simple for sådan en gammel mand som mig. Jeg skal blot tage et billede, igangsætte et job og trykke på knappen, når jobbet er udført.”

Netop simpliciteten og mobiliteten i form af en app er en af grundene til Samsø Rederi har valgt at skifte til vedligeholdssystemet SERTICA.

Per Nymann, Teknisk Chef hos Samsø Rederi, fortæller afslutningsvist: ”Vi forventer at få en nemmere hverdag med et logisk og brugervenligt vedligeholdssystem, hvor vi kan komme i mål med ganske få klik. Vi kender jo SERTICA fra andre rederier og ved de har en super support oppe i Aalborg.”

Fakta om Samsø Rederi

  • Rederiet driver ruten mellem Samsø og Hou i Østjylland med færgen Prinsesse Isabella.
  • Samsø Rederi udvider med hurtigfærgen Lilleøre, som indsættes på ruten for gående og cyklende kunder mellem Aarhus centrum ved Dokk1 og Samsø.
  • Prinsesse Isabella sejlede førte tur fra Samsø i 2015, hvor den også blev kåret som årets skib i 2015 og er første dualfuel færge i Danmark som kan sejle på LNG eller/og marinegasolie.
  • Lilleøre leveres med forsinkelse pga. corona i starten af 2021, hvor første tur er planlagt til 26. April 2021

Fakta om Logimatic

  • Dansk softwarevirksomhed etableret i 1987 i Aalborg
  • 120 medarbejdere fordelt i Aalborg, København, Singapore og Santiago, Chile
  • Specialiseret i maritim automation og softwareudvikling, integration og migration
  • SERTICA Crewing & Payroll er netop tilføjet til produktporteføljen

Fakta om SERTICA

  • Vedligeholdssystem lanceret i 1991
  • Reducerer operationelle omkostninger gennem digitaliserede arbejdsgange og apps
  • Anvendes af rederier over hele verden og ombord på mere end 1400 skibe
  • Referencer såsom DFDS, Molslinjen, Scandlines og Fjordline