Nyhedsoversigt

08.10.2020 - Nyheder

Logimatic tilføjer Crewing & Payroll til SERTICA Fleet Management løsning via ny alliance med Soft-Team.

New Alliance between Logimatic and Soft-Team

Efter flere års tæt samarbejde mellem Logimatic og Soft-Team bliver Payroll og Crew Management softwaren, OMEGA, nu tilføjet til Logimatics produkt portfølje.

De to danske softwarevirksomheder, Logimatic og Soft-Team, står sammen i en ny alliance, hvor de kombinerer deres to produkter i en samlet løsning. De to virksomheder, med tilsammen mere end 70 års erfaring inden for shipping, har gjort det endnu nemmere for rederierne, at digitalisere manuelle processer gennem software.

Jan Hornstrup, Administrerende Direktør fra Soft-Team fortæller, “Vi har haft et tæt forhold med Logimatic gennem mange år og har samarbejdet på flere forskellige projekter, når maritime virksomheder har haft behov for både Crewing og Fleet Management software.”

Lars Riisberg, CEO ved Logimatic Solutions tilføjer, “Nu tager vi denne gentleman’s aftale et skridt videre og integrerer OMEGA Crewing & Payroll i vores SERTICA software, så vores kunder kan nyde godt af fordelene ved en samlet løsning fra en enkelt udbyder.”

Flere rederier bruger allerede i dag denne integration mellem OMEGA og SERTICA og integrationen vil blive styrket yderligere for at sikre, at den kombinerede løsning tilfører maksimal værdi til maritime virksomheder.

Hans C. Jensen, Salgschef ved Logimatic Solutions uddyber, “Min erfaring er, at flere rederier leder efter én udbyder, som kan tilbyde både Crewing og Fleet Management software, hvilket giver god mening, fordi de kun behøver at gennemgå én købsprocess. Derfor tror jeg også på, at en alliance med Soft-Team vil blive godt modtaget af både eksisterende og nye kunder.”

Fakta om OMEGA

OMEGA er et fleksibelt og brugervenligt IT program, som er udviklet til at imødekomme de mest krævende krav fra globale organisationer og rederier.

Systemet er specielt designet til Personale- og lønningsafdelingen, og kan tilpasses enhver form for rederiaftale. Programmet kan bruges på kontoret såvel som ombord på skibene.

OMEGA er udviklet af den danske virksomhed Soft-Team, som blev etableret i 1984.

Fakta om SERTICA

SERTICA er en Fleet Management Software, som optimerer performance og interne processer i Maintenance, Procurement og HSQE afdelingerne. Softwaren reducerer operative omkostninger gennem et alignet og digitaliseret workflow med stabil kommunikation og data håndtering mellem hovedkontor og skibe.

SERTICA er udviklet af den danske virksomhed Logimatic, som blev etableret i 1987.