Højeffektivt kraftværk i Mali implementerer SERTICA Maintenance
Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC), en global leverandør af design, konstruktion og vedligehold af nøglefærdige, mellemstore og store kraftværker, underskriver aftale med Logimatic om at levere SERTICA Maintenance til højeffektivt kraftv.
Visionen hos BWSC er at udvikle energieffektive kraftværker og sikre balancen mellem lav miljøpåvirkning og lave ejeromkostninger for kraftværkerne. I 2017 blev virksomheden tildelt en kontrakt på 90 mio. EUR til opførelse af et høj-effektivitetskraftværk, som vil øge el kapaciteten i Mali med 25 procent. Kraftværket bliver bygget op i byen Kayes i det vestlige Mali og vil have en bruttokapacitet på 90 MW. Projektet, og den forbedrede infrastruktur som følge heraf, forventes at have en positiv indvirkning på beskæftigelsen, væksten og udviklingen i Mali.
BWSC bruger SERTICA til at overvåge og planlægge vedligeholdsarbejde udført på stedet. Erik Hartmann, Project Manager, Operation & Maintenance hos BWSC siger, “Vi planlægger at anvende SERTICA til daglig vedligehold på anlægget, som har 8-10.000 komponenter registreret. Vi kan skabe vedligeholdsopgaver på alle komponenter og derved sikre optimal vedligehold, herunder systematisk planlægning. Vi sigter mod at reducere nedbrud, have færre reservedele på lager og derved opnå budgetbesparelser.”
Kraftværket i Mali forventes at være operationelt i november 2018, 16 måneder efter kontrakten er underskrevet.
Om BWSC
Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) er et dansk ingeniør- og entreprenørfirma, som udvikler, bygger, driver og ejer højt ydende motor- og kedelbaserede kraftværker. BWSC oprinder fra den stationære motorafdeling Burmeister & Wain (B&W), som siden 1904 har bygget og installeret dieselmotorer til kraftværker. BWSC blev etableret som en særskilt specialist virksomhed i 1980 og blev erhvervet af Mitsui Engineering og Shipbuilding Co. Ltd. i 1990. Virksomheden er en pålidelig partner af effektive og innovative energiløsninger, og de tilbyder et solidt track-record baseret på kompetencer inden for hele værkets livscyklus. BWSC beskæftiger sig med projekter til konventionelle motorbaserede kraftværker, flydende kraftværker samt for udvalgte vedvarende- og hybridteknologier. Inden for de sidste tre årtier har BWSC leveret mere end 180 kraftværker til 53 lande med en samlet produktionskapacitet på over 3.500 MW.
Om Logimatic
Logimatic er et dansk software- og ingeniørfirma med mere end 30 års erfaring inden for den industrielle branche. SERTICA er et industrielt vedligeholdssystem udviklet af Logimatic til planlagt vedligehold i den industrielle sektor.