DESS Aquaculture Shipping AS skriver kontrakt med Logimatic og implementerer SERTICA Fleet Management
DESS Aquaculture Shipping AS slutter sig til Logimatic-familien, som nu kan tilføje endnu en norsk virksomhed til deres kundedatabase.
SERTICA Fleet Management Software giver et teknisk overblik over en hel flåde og sikrer stabil kommunikation og datastyring mellem hovedkontor og skib. Det optimerer interne processer i forhold til vedligeholdelse, indkøb, HSQE og performance.
Tommy Karlsen, Supply Chain Manager hos DESS Aquaculture Shipping AS, siger: “Vi er spændte på Master Data Management modulet i SERTICA, da det kommer til at give os nem vedligeholdelse af delte stamdata, fuldt overblik over flådeaktiviteter og maksimal økonomisk værdi af hvert enkelt skib.”
DESS Aquaculture Shipping AS har en samlet flåde på 12 AQUA skibe. Kontrakten med SERTICA dækker alle enheder. Der er et nyt og stort byggeprojekt på vej, som øger antallet af skibe og det er ambitionen, at SERTICA skal implementeres på mere end 30 skibe. Hans Christian Jensen, Head of Sales hos Logimatic, fortæller: ”Med alle de nye skibe på vej, kan SERTICA Master Data Management hjælpe med at holde styr på data på samme type udstyr på forskellige skibe.” SERTICA forventes at være fuldt implementeret og live på alle skibe i marts 2020.
SERTICA giver DESS Aquaculture Shipping AS mulighed for at arbejde i et system med samme simplicitet og struktur på alle skærme på tværs af alle afdelinger. ”Implementeringen af Master Data Management vil reducere administrationsomkostninger, nedbrud og nedetid, og det vil være muligt at oprette og vedligeholde konsistente stamdata ét sted,” siger Jens Elung, Projektleder hos Logimatic.
Tommy Karlsen, Supply Chain Manager hos DESS Aquaculture Shipping AS tilføjer: “Vi har valgt SERTICA fordi vores filosofi er ”One System”, og SERTICA ser ud til at være skræddersyet til søfolk ombord på skibene.”
Om DESS
DESS Aquaculture Shipping AS blev etableret i juni 2016 med hovedkvarter i Grimstad, Norge. Virksomhedens strategi er at levere forskellige typer af skibe for at støtte akvakulturindustrien. Deres primære fokus er fiskevelfærd og biosikkerhed, og sammen med deres kunder, udvikle løsninger og teknologi til løbende at forbedre ydeevnen og være i overensstemmelse med alle gældende krav. Virksomheden sigter mod at være til stede i alle områder hvor laks produceres, og de har allerede forretning i Norge, Canada, Skotland og Australien.