28. januar 2019

Compagnie Maritime Nantaise bliver den første maritime kunde der bruger SERTICA på fransk.


Det franske, Compagnie Maritime Nantaise, opstarter processen at implementere SERTICA til vedligehold, indkøb og HSQE.

Fra og med i dag, har det første skib konverteret til SERTICA. Compagnie Maritime Nantaise implementerer SERTICA Fleet Management på 7 skibe der opererer fra Nantes, samt 6 passagerer skibe der opererer fra Brest. Firmaet arbejder mest indenfor industrialiseret og specialiseret søtransport. De fragter komponenter til ESA Ariane raketter mellem Europa og den Franske Guyana, og fra 2009, inkluderede denne aktivitet også transport af Soyuz komponenter fra Rusland til den franske Guyana. De specialiserer sig også indenfor transport for det Franske forsvarsministerium.

Hans Chr. Jensen, Salgschef hos Logimatic fortæller: ”Selvom jeg har arbejdet indenfor denne branche i mere end 18 år, møder jeg stadig rederier som arbejder med nogle meget interessante og anderledes projekter. Jeg er meget beæret over at Compagnie Maritime Nantaise ser SERTICA som det bedste match imellem 12 udvalgte leverandører – specielt siden SERTICA ikke er særlig kendt i Frankrig. Jeg er sikker på, at dette samarbejde vil ændre dette og styrke vores synlighed i den franske skibsindustri.”  

Emmanuel Lefeuvre, Teknisk leder hos Compagnie Maritime Nantaise siger: ”Indtil nu har vi brugt et system til vedligehold og indkøb, men eftersom vi har brug for et Fleet Management system, giver det mening at investere i et system med mere funktionalitet. Vi er specielt interesseret i de forskellige moduler relaterede til Dry Dock, HSQE og datastyring der tilbydes i SERTICA løsningen. I øvrigt, vil Dashboard modulet muliggøre en visualisering af vores nøgletal og KPI´er”.

Compagnie Maritime Nantaise har sat sig det mål at optimere styringen af vedligehold ombord på såvel skibe som på kontoret ved hjælp at en stærk og proaktiv software. Derfor er det nødvendigt, at SERTICA oversættes til fransk eftersom besætningen anvender både engelsk og fransk som arbejdssprog.

Lars Riisberg, CEO i Logimatic siger: ”Størstedelen af vores kunder bruger den engelske version af SERTICA, men vi tilbyder også systemet på spansk, svensk, islandsk og kinesisk. Da vi startede dialogen med Compagnie Maritime Nantaise blev vi hurtigt klar over, at sproget var et problem. Derfor besluttede vi, at oversætte SERTICA allerede inden de underskrev kontrakten.


Emmanuel Lefeuvre, Technical Manager hos Compagnie Maritime Nantaise og Lars Riisberg, CEO hos Logimatic underskriver kontrakt i oktober 2018 

Om Compagnie Maritime Nantaise – MN
Firmaet har hovedkontor i Nantes, Frankrig. Siden 2017 har Compagnie Maritime Nantaise fungeret som et datterselskab til Sogestran Group, som er det største privatejet rederi i Frankrig med en flåde på mere end 200 flodskibe. Compagnie Maritime Nantaise er et integreret rederi, som beskæftiger sig med design, konstruktion, erhvervelse, styring og drift af skibe. Virksomheden tilbyder også teknisk service der omfatter styring af vedligehold ombord på skibene.

Om Logimatic
Logimatic er en dansk software- og ingeniørvirksomhed med mere end 30 års erfaring indenfor den maritime branche. Logimatic er en førende global leverandør af Fleet Management software til rederier og skibsejere med mere end 40 kunder over hele verden og mere en 1200 aktive skibe, der anvender SERTICA til planlagt vedligehold, indkøb og sikkerhedsstyring.




Til toppen