Joblisten er den primære skærm for de fleste brugere i deres daglige brug af SERTICA. Joblisten giver et overblik over kommende, overskredne eller aktiverede jobs inden for en given tidsperiode og tillader nødvendig interaktion med de forskellige jobs. Fra denne centrale skærm påbegyndes og afsluttes alle jobs.

En søgning kan udvælge jobs baseret på tidsperiode, komponenter, resurser eller specifikke områder. For eksempel er det muligt at filtrere mellem klasse relaterede jobs eller kritiske jobs. Joblisten giver et øjeblikkeligt overblik over hvert job og dets status ved brug af farvekoder.

Når først et job er aktiveret, leverer SERTICA en arbejdsordre rapport, som inkluderer bemærkninger fra det sidste udførte job, job tekst, procedurer, estimerede varer og redskaber, samt estimeret arbejdskraft. Joblisten tilbyder visning på skærm, samt mulighed for at printe relaterede dokumenter såsom tegninger, manualer, instruktionsvideoer, billeder osv.

Du kan kombinere dette modul med SERTICA Appen for bedre styring af vedligeholdsjobs på din mobile enhed. Jobs kan eksporteres til din mobile enhed, hvilket altid giver dig en komplet og opdateret jobliste lige ved hånden. Brugeren kan oprette jobs helt fra bunden eller bruge skemaer til standard jobs. Det er muligt at aktivere og afslutte jobs fra mobile enheder både online og offline.

Nøglefunktioner

  • Planlæg, strukturér og håndtér vedligeholdsjobs elektronisk
  • Tilføj reservedele
  • Opret og afslut jobs
  • Læs dokumenter eller tilføj ekstra information til et job
  • Rapportér til ledelsen omkring afsluttede og fremtidige jobs

Fordele

  • Planlæg forud og overse aldrig et vedligeholdsjob
  • Reduceret produktionstid
  • Én skærm for overblik over vedligehold
  • Skab et bedre arbejdsmiljø
  • Mindre stress på grund af uventede opgaver

Tilføj sikkerhedsprocedurer til joblisten og efterlev SKS-kravene

I SERTICA er det muligt at oprette sikkerhedsprocedurer, som skal udføres, før et job kan påbegyndes. Det sikrer både medarbejdernes sikkerhed, og at sikkerhedskrav følges. Et eksempel kunne være at efterleve SKS-krav eller et krav om, at medarbejderen skal påføre sig en sikkerhedshjelm, før jobbet må udføres. Sikkerhedsprocedurerne er dog ikke forbeholdt ét enkelt job, men kan derimod linkes til adskillelige job i SERTICA. Når en procedure ændres i SERTICA, ændres den på samtlige job, som den er linket til. Det forenkler dit forarbejde til et job og gør, at du sparer tid. Sikkerhedsprocedurerne fungerer altså som skabeloner, der gør det nemt og hurtigt at oprette job og samtidig efterleve sikkerhedskrav.

Som tillæg til sikkerhedsprocedurerne, kan du også tilføje formularer, som skal udfyldes, før et job må påbegyndes. Det kan f.eks. være arbejdstilladelser, udstyrsmålinger eller tjeklister, som efter udfyldelse sendes til godkendelse for at sikre, at jobbet er klart til at blive udført. Da formularerne opbevares i SERTICA, fjerner det besværet med at printe og scanne formularerne og sikrer, at du altid har den nødvendige dokumentation inden for rækkevidde. Formularerne kan kræves udfyldt både før eller efter jobbet er udført, eller begge dele, og processen kan derfor tilpasses dine krav og behov.

Sikkerhedsprocedurerne kan kombineres med funktionen ’sikre job’. Den giver dig mulighed for at markere de jobs som kræver, at medarbejderne skal være ekstra opmærksomme i forhold til sikkerhed. Det kan f.eks. være jobs, der indebærer håndtering af giftige stoffer, eller at man skal sikre at hovedafbryderne til det elektriske system er deaktiveret. Ved at benytte ’sikre job’ funktionen markeres det valgte job med gult for at skabe opmærksomhed omkring de potentielle risici. Den øgede opmærksomhed kombineret med sikkerhedsprocedurer bidrager derfor til at reducere risici forbundet med et specifikt job for at sikre medarbejdernes sikkerhed.

Se mere om andre moduler relateret til Maintenance→

For mere information, kontakt mig venligst via formularen.

Hans Christian Jensen

RINA Digital Solutions
Sofiendalsvej 5B
DK-9200 Aalborg
+45 7214 1214
sertica@rina.org